Teori

Kulturen som dannelsesprojekt

Finkulturen har altid været et dannelsesprojekt. At have en kulturel kapital var i 1700-tallet et spørgsmål om at kunne tale med ved bordet om emner som jagt, dans, fægtning og musik. Og så skulle konversationen helst foregå på fransk. Sådan var dannelsen i de højere kredse, og det er den, som er bedst bevaret for eftertiden. 

I international forretningsforståelse betyder kulturen meget - både finkulturen og hverdagskulturen. At man er velorienteret i finkulturen signalerer et overskud i forhold til samtalepartneren. Det er også en god samtaleåbner, hvor man kan indlede en dialog på et værdineutralt grundlag. I modsætning til politik, hvor man generelt skal vare sig meget i internationale relationer. 

I nogle kulturer er det obligatorisk at lære et musikinstrument at kende, så man kan optræde enten som solist eller i samspil med andre. Det udviser en høj grad af viljestyrke og målrettethed, og hvis man har lært et instrument på et rimeligt godt niveau, kan man sikkert også lære så meget andet - og holde ved. Og det er et godt signal i forhold til en forhandlingspartner. I 1900-tallet talte man ligefrem om, at man "kom fra et hjem med et klaver", og dermed signalerede man kulturel interesse og personlig målrettethed. 

I A.P. Møller - Mærsk's skibe i handelsflåden er det fast inventar at have møbler af dansk kvalitet og design ombord. PH-lamper samt B&O-fjernsyn og stereoanlæg er standard, ligesom et bibliotek med god dansk litteratur altid er at finde i skibets bibliotek. Det skal få besætningen til at føle sig hjemme, og det skal vise et kulturelt tilhørsforhold, når der kommer gæster om bord. I ØK's flåde var der altid en salon til rådighed på skibet, så man kunne afholde repræsentationer i fremmede verdensdele.