Mad som en del af kulturforståelsen

Mad er altid et godt samtaleemne. Her ses køkkenchef Camilla Seifert fra restaurant El Gusto i samtale med den danske ambassadør i Brasilien Kim Højlund Christensen.
Hovmester Jacob Østergård har en ambition om at servere retter og råvarer fra mange af de steder i verden, hvor Skoleskibet Danmark har været på besøg. Eleverne lærer dermed om råvarernes oprindelse og tilberedning i forskellige kulturer. Det er ikke stegt flæsk og persillesovs, som er på menuen, når skibet afholder receptioner.

Måltidet har stor betydning i rigtig mange kulturer. Om bord på et skib i handelsflåden er måltiderne rammen om at samles, og i en ensformig hverdag er det en stor begivenhed. I mange lande går man rigtig meget op i måltidet, og der er faste ritualer omkring det. 

Ritualer omkring bordet

På et skib er der typisk disse ritualer: Man siger velbekomme til bordet, når man kommer ind, og andre har sat sig. Hvis man kommer samtidig, starter man ikke med at spise, før der er sagt værsgo. Og man rejser sig ikke, før der er sagt velbekomme. 

Måltidet får tungen på gled

Maden og måltidet er måder at udstråle kulturel viden på. Man kan åbne en samtale med en fremmed ved at spørge ind til skikke, vaner og lokale råvarer. Så kan man sammenligne med sin egen madkultur. 

Det er en udpræget vane at invitere forretningsforbindelser på middag. Her er der en naturlig anledning til at tale om mad, råvarer, tilberedning, vin, lokale sædvaner og meget andet. Og det skal vel at mærke ske på et passende kvalitetsniveau. Så en interesse for og viden om sin egen madkultur - og madkultur i andre lande - er en sikker åbner på en god konversation og måske senere et godt personligt forhold. Man kommer næppe langt ved at fortælle, at Danmarks nationalret er stegt flæsk med persillesovs. Udover som et kuriosum. Her er Nyt Nordisk Køkken eller andre strømninger mere interessante samtale emner. 

Nyt Nordisk Køkken

Nyt Nordisk Køkken fra 2004 er madens og måltidets svar på de danske Dogmefilm. Nogle aktive og nytænkende folk ønskede at finde tilbage til rødderne og arbejde ud derfra. En række kendte kokke stod bag manifestet, som definerede en række målsætninger, som grundlæggerne skulle skrive under på. Det skulle være slut med at ligge under for fransk og italiensk dominans på området finere madlavning. Manifestet  opstillede ti punkter for renhed, årstider, etik, sundhed, bæredygtighed og kvalitet.

At netop Nyt Nordisk Køkken er en god samtaleåbner, skyldes at det viser tilbage til råvarer, som kommer fra de nordiske lande, og som er karakteristiske for landene. Nyt Nordisk køkken er et "tilbage til rødderne"-køkken, som sætter smag, glemte sorter og arter, gamle forarbejdningsmetoder og nye ideer til forarbejdning på kokkens dagsorden. 

Nyt Nordisk Køkkens målsætninger er:

1) At udtrykke den renhed, friskhed, enkelhed og etik, som vi gerne vil forbinde med vores region.

2) At afspejle de skiftende årstider i sine måltider.

3) At bygge på råvarer, som bliver særligt fremragende i vores klimaer, landskaber og vande.

4) At forene kravet om velsmag med moderne viden om sundhed og velvære.

5) At fremme de nordiske produkters og producenters mangfoldighed og udbrede kendskabet til kulturerne bag dem.

6) At fremme dyrenes trivsel og en bæredygtig produktion i havet og i de dyrkede og vilde landskaber.

7) At udvikle nye anvendelser af traditionelle nordiske fødevarer.

8) At forene de bedste nordiske tilberedningsmetoder og kulinariske traditioner med impulser udefra.

9) At kombinere lokal selvforsyning med regional udveksling af varer af høj kvalitet.

10) At invitere forbrugere, andre madhåndværkere, landbrug, fiskeri, små og store fødevareindustrier, detail- og mellemhandlere, forskere, undervisere, politikere og myndigheder til et samarbejde om dette fællesprojekt, der skal blive til gavn og glæde for alle i Norden.

Links

Læs mere om Nyt Nordisk Køkken på Nordisk Ministerråds specialside: http://www.newnordicfood.org/