Teori, Formelle og uformelle strukturer
Formelle kulturer er hierarkisk strukturerede med en klar markering af status og magt. I den formelle kultur er der styr på rutiner, forudsigelighed og orden. Der er et vist hierarki til at markere magt og orden, og det er svært at tage beslutninger, som går ud over sædvanen.
Uformelle kulturer har større vægt på lighed i organisationen og mere flad struktur. Den understøtter den mere ligeværdige diskussion, ligesom organisationen kan tage hurtigere beslutninger. Uformelle kulturer understøtter desuden innovation.
Som tidligere nævnt arbejdede man i pavillonen Heart of Denmark med en række kerneværdier, og de afspejler alle de uformelle strukturer i det danske samfund:
- Live together - Byplanlægning og arkitektur med mennesket i centrum
- Design together - Design for alle
- Commute together - Cyklen som symbol for Danmark
- Recycle together - Danske frontløbere indenfor upcycling og genbrug
- Eat together - Madkultur, danskhed og hygge på en ny måde
- Play together - Co-creation, leg og læring (musik, teater, kunst)
- Innovate together - Danmark som innovationsland (green, health etc.)
Med begrebet "togethernes" bidrog værdierne dermed til at stille modsætninger op overfor brasilianernes mere formelle strukturer og større magtdistance.