Kulturbegreber, teori

Skoleskibselever, OL-atleter og medlemmerne af DR's pigekor kan beskrives ret objektivt ud fra deres ydre fremtræden og fælles disciplin. Der vil indenfor hvert felt være et stort sammenfald af karakteristika. Men hvis man tager uniformen af dem og anbringer dem i deres normalt miljøer, vil de være meget mere komplekse at beskrive som mennesker. De vil da indgå i nogle helt andre kulturmønstre og fortage nogle meget mere forskellige handlinger.
DR pigekoret i civil. Selvom de ikke er i deres hjemlige omgivelser, kan vi nu meget bedre se dem som individer: De er lettere at genkende på deres ydre, og vi vil bedre acceptere, at de har forskellige væremåder, normer og værdier.

Det beskrivende og det komplekse kulturbegreb

Det beskrivende kulturbegreb

Man kan omtale det beskrivende kulturbegreb som en ydre anskuelse af fænomener. Dvs. alle de ting, man kan beskrive som typiske for en kultur, og hvor kulturen typisk følger landegrænser. Det er den type kulturbeskrivelse, som man kan møde i landebeskrivelser. En landekultur kan f.eks. oplyse om sprog, værdier, symboler, social opbygning, religion og politisk system, og om hvordan de kommer til udtryk i hjemme- og arbejdslivet. For 50 år siden var det normalt at bruge det beskrivende kulturbegreb som indgang til forståelsen af en fremmed kultur. Dermed kom der skolebogsbeskrivelser som ”finner har let til kniven” og at "italienere er tyvagtige". Vores kultur kan beskrives som de ideer, værdier, regler og normer, som vi overtager fra den foregående generation.

Det beskrivende kulturbegreb bygger på en antagelse om, at de fleste mennesker i et givet land eller område lever op til disse fælles udtryk. Det kan give sig udtryk i generaliseringer og fordomme, da mennesker i en kultur i virkelighedens verden er meget forskellige.

Gennem den sidste generation er verden blevet meget globaliseret, og rigtig mange kulturer lader sig ikke længere karakterisere ud fra ydre kendetegn. I stedet må man søge dybere, og det gør arbejdet med kulturforståelse meget mere spændende.  

Det beskrivende kulturbegreb kan bruges som indgang til at forstå et lands kultur, og det kan bruges til den indledende kontakt med kulturen. Men hvis man for alvor ønsker at forstå og forhandle med mennesker og virksomheder i fremmede lande, må man gå i dialog for at få en dybere forståelse.

I det beskrivende kulturbegreb går man ud fra, at mennesker i en bestemt kultur handler og agerer relativt ens. En kultur kan med andre ord lade sig beskrive, som vi f.eks. ser det i turistbrochurer. Når udlændinge kommer til Danmark har de her igennem sikkert en forestilling af, at Danmark består af en folkestamme bestående af hyggelig, lykkelige og arbejdssomme lyshårede indbyggere. Vi er medlemmer af folkekirken, er organiserede i et hav af foreninger og holder ferie med familien om sommeren. Det beskrivende kulturbegreb er en udmærket "mapping" af et lands kultur og kan være fint nok som forberedelse til en ferierejse. Men når man først har været i landet og mødt forskellige mennesker, vil man hurtigt blive klar over, at beskrivelserne ikke dækker alle mennesker og deres måde at tænke og handle på. Mapping kan man finde i forskellige landebeskrivelser, som bl.a. findes i beskrivende vendinger på Udenrigsministeriets rejsevejledninger og som tal og fakta i CIA's World Factbook. Begge er anbefalelsesværdige at orientere sig i.

 

Det komplekse kulturbegreb

I det komplekse kulturbegreb ses kulturen som et net af betydninger, som ikke nødvendigvis kan afkodes fra første øjekast. Som individ tager man meget af sin forforståelse med i tolkninger. Jo mere man ved om forskellige kulturer, desto mere vil man være i stand til at tolke ud af en ny kultur. Man har fået et kulturelt kompas at tolke ud fra. Med denne forforståelse giver det ikke mening at tale om en objektiv kultur, som kan forstås ud fra et skema.

Hvis man skal gå mere seriøst til værks - f.eks. hvis man skal handle med mennesker fra en anden kultur - må man et spadestik længere ned end turisterne normalt kommer. Vi kommer ind på antropologiens område. Som danskere kender vi jo godt turistbrochurernes stereotyper: at vi som danskere er sådan og sådan. Men kompleksiteten kommer til udtryk ved, at vi måske ikke ønsker at blive sat i bås med naboen, og at vi i visse tilfælde føler et større værdimæssigt og kulturelt sammenhold med mennesker i lande langt borte. Områder som faglige fællesskaber, religiøse fællesskaber, værdifællesskaber betyder, at vi kan føle os som del af et fællesskab med mennesker over store dele af jorden. Selv om identitet er noget, vi bliver socialiseret ind i gennem vores første leveår, vælger de fleste i dag at konstruere deres egen identitet, f.eks. gennem sociale medier. Det kaldes også en social konstruktion. 

 

Links

Udenrigsministeriets rejsevejledning til Brasilien:
http://um.dk/da/rejse-og-ophold/rejse-til-udlandet/rejsevejledninger/brasilien

CIA, World Fact Book om Brasilien: 
https://www.cia.gov/the-world-factbook/countries/brazil/

CIA, World Fact Book om Danmark: 
https://www.cia.gov/the-world-factbook/countries/denmark/