Elevopgaver til ytringsfrihed og rigets sikkerhed

AFSNIT 1: Overvågning og censur under Første Verdenskrig

1. Den statslige overvågning
Staten har altid foretaget overvågning af hensyn til rigets sikkerhed. Tidligere blev systemkritikere eller borgere, der mistænktes for at have for tætte forbindelser til landets fjender, udsat for postspionage. Overvågningen foregik gennem stikprøver og var derfor ikke omfattende. Da teleteknologien vinder indpas, skabes nye muligheder for overvågning.

• Hvornår og hvorfor begynder den danske stat at overvåge den transnationale telekommunikation?
• Hvem bliver overvåget?
• Hvordan gør de nye teleteknologier – telegraf og telefon – masseovervågning mulig?

2. Telegramcensur under Første Verdenskrig
Danmark, der har været en af de førende telenationer siden begyndelsen af 1900-tallet, bliver et knudepunkt for globale informationsstrømme ved udbruddet af Første Verdenskrig.

• Diskuter, hvorfor den danske regering søger at holde Danmark ude af stormagtsopgøret og erklærer landet for neutralt.
• Hvad er baggrunden for, at regeringen indfører telegramcensur allerede ved krigens start?
• Hvilke typer information skal telegrafisterne være særligt opmærksomme på?
• Hvornår bliver telegrammer opsnappet og tilbageholdt?
• Er det kun mistænkelige telegramafsendere, der bliver overvåget?

3. Pressens rolle
Regeringen pålægger pressen ikke at skrive om emner, der kan genere krigens hovedmodstandere: Storbritannien og Tyskland. For at beskytte dansk neutralitet får pressen mundkurv på.

• Hvad er baggrunden for, at regeringen i 1915 indfører en midlertidig presselov?
• Diskuter om regeringen undertrykker den grundlovssikrede trykke- og ytringsfrihed.

4. Udenrigsministeriets censurkontor
Udenrigsministeriet opretter i 1916 eget censurkontor på Hovedtelegrafstationen i Købmagergade.

• Hvorfor vil ministeriet bruge personale fra ministeriet til at overvåge telegrammerne?
• Vurder om det skyldes mistillid til Post- og Telegrafvæsnets personale.

5. Telefoncensur
I 1917 bliver der også indført telefoncensur. Samtidig indføres der en sprogregel.

• Hvad er baggrunden for telefoncensuren?
• Hvad går sprogreglen ud på?

6. Den sorte liste
Mod slutningen af Første Verdenskrig skifter overvågningen karakter. Beskyttelse af neutraliteten bliver stadig prioriteret, men man begynder også at overvåge personer, som anses for at udgøre en sikkerhedsrisiko. Især Oktoberrevolutionen 1917 og bolsjevikkernes magtovertagelse i Rusland fører til overvågning af socialister og anarkister. På Hovedtelegrafstationens censurkontor holder udenrigsministeriets personale også øje med en række danske journalister og politikere.

• Hvem kommer på den såkaldte ”sorte liste” – og hvorfor?

7. Overvågning under Første Verdenskrig

• Vurder teleteknologiens betydning for masseovervågningen under Første Verdenskrig.

Forslag til gruppearbejde: Udarbejd et mindmap over masseovervågningen under Første Verdenskrig. Baggrund og konsekvenser for trykke- og ytringsfrihed.

 

AFSNIT 2: I nazismens skygge 1933 – 1939

1. Den nazistiske magtovertagelse i Tyskland 1933

• Beskriv, hvordan Tyskland efter Hitlers magtovertagelse i januar 1933 udvikler sig til et nazistisk diktatur, og hvordan ytringsfriheden efterfølgende bliver undertrykt i Nazityskland.

2. PropagandaNazisternes vej til den absolutte magt skyldes ikke mindst propagandaminister Joseph Goebbels effektive iscenesættelse af Hitler. 

• Beskriv, hvordan Førermyten skabes, og hvilke propagandamidler Goebbels tager i brug.
• Diskuter om 30ernes brug af propaganda sammenlignes med ”fake news” på de sociale medier i dag.

3. Tilpasning til den store nabo i syd

• Hvordan tilpasser lilleputstaten Danmark sig til den store nabo mod syd?
• Hvordan lægger Nazityskland pres på danske journalister og bladhuse?
• Hvorfor opfordrer regeringen pressen til at holde lav profil over for Nazityskland?
• Er der emner, der ikke må tages op? Og hvad skal aviserne især være forsigtige med?
• Hvordan forholder den danske presse sig til regeringens henstillinger?

4. 1930ernes karikaturkriser

• Beskriv 30ernes karikaturkriser. Hvilke bladtegnere går forrest i kritikken af forholdene i Nazityskland og dets ledere?
• Diskuter, om der kan trækkes en parallel til Muhammedkrisen i 2005-2006?

5. Dansk presse om Jødelovene 1935 og Krystalnatten november 1938

• Hvordan beskriver de store dagblade vedtagelsen af Jødelovene 1935 og Krystalnatten 1938?
• Er der forskel på avisernes dækning?
• Undersøg, hvorfor Danmark kun modtager få flygtninge i kølvandet på Krystalnatten, og diskuter justitsminister K. K. Steinckes håndtering af emigrant”problemet”.

6.  Frem mod krigsudbruddet september 1939

• Hvordan omtaler danske aviser Nazitysklands annektionen af Østrig og aggressive indlemmelse først af den tjekkiske provins, Sudeterland og siden af Rest-Tjekkoslovakiet?
• Bliver dansk presse underlagt ”selv”censur for ikke at provokere Nazityskland?

 

AFSNIT 3: Besat og befriet, 1940 – 1945

1. 9. april 1940 – censuren indføres
Kort efter den tyske besættelse af Danmark bliver der indført censur i Danmark.

• Hvorfor kræver besættelsesmagten, at der indføres censur?
• Hvem skal håndtere censuren?
• Hvilke emner må dansk presse ikke omtale?
• Må pressen kritisere indenrigspolitiske forhold ?
• Diskuter paradokset, at det er den frie presse, der underlægger sig en statsdirigeret censur.
• Diskuter, hvordan pressens vilkår under Besættelsen er til forskel fra Første Verdenskrig.

2. Skærpelse af censuren
Da udenrigsminister Erik Scavenius i kølvandet på Nazitysklands besættelse af Holland, Belgien og Luxenbourg fremsætter en erklæring om Danmarks tilpasning til det ny nazidominerede Europa, vækker det uro i den danske befolkning. Besættelsesmagten, der ikke ønsker at vække befolkningens modstandsvilje, skærper censuren så anti-tyske tekster kan straffes med fængsel op til et år.

• Fører det til mere selvcensur?
• Hvordan omgår pressen censuren? 

3. Nyhedsdækning i danske aviser, DR og BBC
Mens krigen raser ude i Europa, bliver dansk presse mere og mere tandløs.

• Hvilke konsekvenser får det for de danske bladhuse?
• Hvilke restriktioner er Statsradiofonien, som Danmarks Radio dengang hed, underlagt?

I Danmark er det tilladt at lytte til BBC.

• Hvorfor må danskerne lytte til nyheder fra den fri verden, når det er forbudt i resten af det nazibesatte Europa?

4. Danske kommunister 1941 og dansk underskrivelse af Antikominternpagten 1941
Hvilke konsekvenser får det for danske kommunister, at Nazityskland besætter Sovjetunionen i juni 1941?

• Hvilke krav stiller besættelsesmagten til den danske regering?

Da udenrigsminister Erik Scavenius tager til Berlin og underskriver Antikominternpagen – en pagt, der er har til formål er at bekæmpe den internationale kommunisme – udløser det voldsom kritik.

• Hvornår opstår de første modstandsgrupper? Og hvem står bag?
• Hvordan kommer modstandsgrupperne til orde?

5.  29. august 1943
Den 29. august 1943  træder den danske regering tilbage, og den tyske besættelsesmagt indfører militær undtagelsestilstand i Danmark.

• Hvilken betydning får det for censuren?

6. Kritiske journalisters vilkår efter 29. august 1943
Besættelsesmagten sætter tommeskruerne på efter samarbejdspolitikkens sammenbrud. Sabotører og kritiske journalister er jaget vildt. Mens nogle går under jorden, tager andre over Sundet til Stockholm eller til London.

• Diskuter, hvorfor danske journalister livet på spil for at kunne sende reportager hjem til danskerne om udviklingen på krigsfronterne og for at viderebringe nyheder om modstandsviljen i det besatte Danmark til den fri verden.

7. Besættelsesmagtens hævnaktioner
Hitler gengælder den danske sabotageaktioner med såkaldte ”anti-terror” aktioner.

• Hvordan hævner han sig på den illegale presse og modstandsbevægelsens ”åndelige bagmænd”?

8. Den illegale presse
Den illegale presse vokser eksplosivt i krigens sidste år.

• Er det kun professionelle bladfolk, der skriver, trykker og distribuerer de illegale blade?

En del af de illegale blade er produceret af amatører. 

• Diskuter, hvilke konsekvenser manglen af en redaktionel gatekeeper-funktion kan få.

9. Befrielsen og pressens selvransagelse
Efter befrielsen er det tid for pressen til selvransagelse: 

• Hvordan håndterede pressen censuren – af hensyn til rigets sikkerhed?

 

AFSNIT 4: Terror og whistleblowere 2001 -

1. 9/11-2001
Al-Qaedas terroraktioner i USA d. 11. september 2001 sender en chockbølge gennem hele verden.

• Hvordan påvirker angrebet den danske udenrigspolitik?
• Beskriv, hvordan terrorangrebet fører til en opdatering af anti-terrorlovene.

2. Whistlebloweren Frank Grevil
Frank Grevil, der var ansat i Forsvarets efterretningstjeneste, valgte i 2004 at bryde sin tavshedspligt. 

• Hvad er baggrunden for, at Grevil lækker fortrolige oplysninger til Berlingske Tidende?
• Hvilke konsekvenser får det for Grevil?
• Hvilke konsekvenser får det for Berlingske Tidende, der viderebragte Grevils oplysninger?
• Diskuter begrebet whistleblower.

3. Sagen mod boghandleren fra Brønshøj
Sam Mansour har siden begyndelsen af 00erne været i myndighedernes søgelys for at opildne til terror gennem sit islamiske forlag Al Nur Islamic Information. Det har givet ham tilnavnet ”Boghandleren fra Brønshøj”.

• Beskriv, hvordan Sam Mansour opildner til terror.

En gammel bestemmelse om billigelse og forherligelse af anslag mod den danske stats sikkerhed og selvstændighed, bliver udvidet med den ny antiterrorlovgivning, så det nu også er strafbart offentligt at udtrykke sympati for international terrorisme. 

• Bliver Sam Mansour dømt efter den ny antiterrorlovgivning?
• Hvilke konsekvenser får dommene for Sam Mansour?

4. Terrorpropaganda på nettet
Efterforskning af terrorsager viser, at de sociale medier bliver brugt til at sprede både opfordringer til terror og sympati-tilkendegivelser.

• Hvordan bekæmper Facebook, Twitter, Snapchat og YouTube opslag, der opfordrer til terror eller sympatiserer med radikale bevægelser?

5. Overvågning
Folketingets antiterrorlove har forbedret politiets mulighed for at efterforske terrormistænkte - blandt andet ved hjælp af logning af mobiltelefoner og internettet. 

• Diskuter, hvilken betydning logningen i praksis har – eller kan få - for den almindelige dansker, og hvor grænsen går for overvågning.

• Hvor meget må staten overvåge sine borgere, før privatlivets fred er krænket og de demokratiske frihedsrettigheder er sat ud spillet? 

• Diskuter, om myndighedernes terrorbekæmpelse – paradoksalt nok - også har begrænset de borgerlige frihedsrettigheder som privatlivets fred, presse- og ytringsfrihed.