Opgaver
IVÆRKSÆTTERI & INNOVATION
1. H.N. Andersen som iværksætter og entreprenør
Del 1 handler om H.N. Andersens udvikling fra menig sømand til ambitiøs, viljestærk forretningsmand. Anders Ravn Sørensen, Martin Jes Iversen og Benjamin Andersen sætter fokus på, hvad det var der drev H.N. Andersen og på Andersen som iværksætter. I Del 2 handler det om, hvordan han videreudviklede sig som succesfuld entreprenør.
Hvad var H.N. Andersens baggrund? Hvad betød nederlaget i 1864 for Danmarks position i verdenshandlen. Og hvad betød det for H.N. Andersen?
Havde H.N. Andersens en plan for sin virksomhed? Var det normalt dengang at udarbejde en detaljeret forretningsplan?
Hvad var H.N. Andersens overordnede plan for Det Østasiatiske Kompagni?
2. Kompetencer
I Del 1 og 2 kan du høre om, hvordan H.N. Andersen havde gode forbindelser til tidens magtelite, og hvordan han brugte sin faglige viden om skibsfart og skibsteknologi til at fremme Kompagniets interesser.
Var H.N. Andersen god til at netværke? Hvornår og hvordan brugte Andersen sine kontakter til fremtrædende politikere og journalister og gode forbindelser til danske og siamesiske kongelige til at fremme Kompagniets interesser?
H.N. Andersen havde en baggrund som sømand og var uddannet skibstømrer. Hvilken betydning fik hans faglige viden for ØK’s engagement i udviklingen af dieseldrevne skibe?
Var Andersens respekt for fremmede folkeslag og kulturforståelse en værdifuld kompetence?
Evnede Andersen at gribe muligheder, når han så dem og handle på det?
Var der flere eller færre reguleringer og kontrolforanstaltninger på Andersens tid?
Indkreds H.N. kompetencer, og beskriv hvilke ydre omstændigheder, der gjorde Andersen til en visionær og succesfuld iværksætter.
3. H.N. Andersen som inspirationskilde
Diskuter hvilke af H.N. Andersens kompetencer som iværksætter, der har betydning for nutidens iværksættere og fremtidens entreprenører.
På www.faktalink.dk finder du oplysninger om iværksætteri og innovation.
HISTORISKE NEDSLAG & RAMMEBETINGELSER
1. Danmarks position på verdensmarkedet efter nederlaget i 1864
I filmens Del 1 fortæller Anders Ravn Sørensen om Danmarks nederlag i 1864, og Martin Jes Iversen giver et indblik i Danmarks position på verdensmarkedet i slutningen af 1800-tallet.
Hvilken betydning havde nederlaget i 1864 for H.N. Andersen? Hvad var Andersens overordnede plan for Det Østasiatisk Kompagni? Hvorfor kaldte han virksomheden for et kompagni? Hvilken betydning havde tidligere danske kompagnier for ham?
2. Første Verdenskrig 1914 - 1918
Danmark var neutral under Første Verdenskrig. I del 2 kan du høre om, hvordan verdenskrigen påvirkede ØK.
Hvilken betydning havde det for ØK’s handelsflåde, at Danmark var neutral?
Hvordan ændrede forholdene sig for neutrale skibe efter 1917?
Hvordan regulerede staten dansk skibsfart under verdenskrigen?
3. Verdenskrise i 1930erne
I oktober 1929 krakkede Børsen på Wall Street i New York. Krakket sendte chokbølger gennem den finansielle verden, og det resulterede i en verdensomspændende krise. I filmens anden del fortæller Martin Jes Iversen om de konsekvenser, krakket havde for ØK.
Hvordan påvirkede krisen ØK? Hvad betyder protektionisme? Hvordan håndterede Kompagniet protektionismen?
4. Internationale oliekriser
I nyere tid har der været internationale oliekriser i 1973-1974, 1978-80 og 1990-91.
I del 4 kan du høre om de to første oliekriser, og du kan læse mere om oliekriserne på https://danmarkshistorien.dk.
Hvad udløste den første oliekrise? Hvilke konsekvenser fik oliekriserne og den efterfølgende industrielle krise for ØK?
5. Globaliseringen
I del 5 fortæller Martin Jes Iversen om de konsekvenser, globaliseringen fik for ØK.
Undersøg hvorfor globaliseringen fik negative konsekvenser for ØK. EAC, som var Kompagniets internationale navn, transporterede, handlede og producerede på verdensplan. Hvorfor løb EAC ind i problemer, da globaliseringen for alvor satte ind i 80erne?
KULTURFORSTÅELSE
1. ØK og kulturforståelse
I Del 1 hører du om H.N. Andersens ophold i Hongkong. I Del 6 handler det om, hvordan ØK’s udstationerede medarbejdere under uddannelsen fik indpodet kulturforståelse.
Hvordan påvirkede opholdet i Hongkong H.N. Andersen? Hvilke tanker gjorde han sig om at drive forretninger i lande fremmed kultur?
Var respekt for fremmede folkeslag og kulturforståelse en del af ØK’s succes på verdensmarkedet?
Under Mogens Paghs ledelse 1960 - 1980 kapitaliserede ØK den knowhow, der var opbygget gennem årtier.
Var medarbejdernes kulturforståelse en del af ØK’s ekspansion?
H.N. Andersen kom selv fra samfundets laveste lag. Han arbejdede sig op ad den sociale rangstige til at kunne forhandle bredt med samfundets spidser. Og han fik et stort netværk i bl.a. kongelige kredse. Hvordan brød han igennem hierarkierne og magtdistancen til disse lag af finansfolk, beslutningstagere og kongelige? (Del 1 og 3).
Danmark er karakteriseret ved at være et lavkontekstsamfund. Hvordan lykkedes det for H.N. Andersen at skabe forretninger i lande og kulturer, som er meget kontekstafhængige? (Del 2). Læs om høj- og lavkontekstuelle kulturer på Nexus Learning.
Hvordan var hierarkiet og magtdistancen ombord på de skibe, H.N. Andersen startede sin karriere på? (Del 1). Læs om magtdistance på Nexus Learning.
Erik Bøgh Christensen var i 1970'erne udsendt til Kina. Hvordan arbejdede han for at skabe solide relationer til det kommunistiske kinesiske styre? (Del 4). Læs om formelle og uformelle kulturer på Nexus Learning.
Sven Lefeldt var i 1960'erne ansat som styrmand i ØK. Hvordan vil du beskrive kommunikationen mellem rederiet og styrmanden? (Del 6).
Anne Lissner Kirk var i begyndelsen af 1980'erne blandt det første hold af elever hos ØK. Giv en beskrivelse af ligestillingen i Kompagniet.
I 1800-tallets søfartsby havde unge to muligheder: at stå til søs eller blive landmand. Beskriv fordele og ulemper ved landbo- og søfartskulturen. (Del 6).
SKIBSFART
1. Linjefart og trampfart
Handelsskibe sejler i linjefart og i trampfart. I Del 2 orienterer Benjamin Asmussen om forskellen på linjefart og trampfart.
Beskriv forskellen på linjefart og trampfart.
H.N. Andersen satsede fra starten på linjefart. Hør Martin Jes Iversen i Del 2 fortælle om Danmarks første linjerederi.
Hvor gik ØK’s første rute tur/retur? Hvordan lykkedes det for H.N. Andersen at etablere nye ruter? Hvad forstår man ved konferencesamarbejde inden for skibsfarten?
Indgik ØK senere i samarbejde med andre linjerederier? Hvad var formålet med at samarbejde?
2. Dieselskibe
H.N. Andersen startede sin karriere til søs som skibstømrer. og var levende optaget af den skibsteknologiske udvikling. I Del 2 fortæller Benjamin Asmussen og Morten Beck Risom om skibsfartens brug af dieselmotoren.
Hvilke fordele havde dieselmotoren i forhold til dampmaskinen? Hvilket dansk skibsværft udviklede det første dieseldrevne skib ”Selandia” for ØK? Hvornår blev det første, oceangående dieselskib søsat?
Hvorfor var den engelske flådeminister, Winston Churchill og Tysklands kejser Wilhelm optaget af dieseldrevne skibe?
3. Containerrevolutionen
Ligesom ØK var på forkant med den skibsteknologiske udvikling i forhold til de dieseldrevne skibe, søsatte ØK også det første danske containerskib. I del fire fortæller Martin Jes Iversen om containeriseringen som et logistisk system og om de udfordringer, det containeriseringen medførte for ØK.
ØK-skibet ”Falstria” var det første danske containerskib. Beholdt ØK førertrøjen på? Undersøg baggrunden for, at A.P. Møller/Mærsk udkonkurrerede ØK på sejlads med containerskibe.
Du kan læse om containerens historie, og hvordan den standardiserede metalboks, containeren, vandt indpas inden for shipping i ”Verden i kasser. En introduktion til globalisering, klima og handel”, (2015) s. 10-20. Her kan du finde oplysninger om, hvordan containeriseringen revolutionerede skibsfarten og mekaniserede lastning og losning med det resultat at havnearbejdere blev overflødiggjort.
VIRKSOMHEDEN ØK
1. Aktieselskabet Det Østasiatiske Kompagni
I filmens Del 1 kan du høre om ØK's stiftelse som et aktieselskab i 1897 og i Del 2 og 6 om Kompagniets første ledelse.
Hvem var ØK’s første øverste direktør? Og hvem var Kompagniets første bestyrelsesformand? Hvorfor valgte H.N. Andersen at blive ansat som direktør?
Hvad var hans bevæggrunde for ikke at blive ejerleder? Hang det sammen med Andersens overordnede vision for ØK som et redskab til at fremme Danmarks position på verdensmarkedet?
Hvorfor ønskede H.N. Andersen ikke at have dobbeltrollen som førende direktør og bestyrelsesformand? Hvilke begrundelser fremførte han?
I Del 4 og 5 kan du høre om, hvordan først Mogens Pagh og senere Henning Sparsø valgte at påtage sig dobbeltrollen som ledende direktør og bestyrelsesformand.
Hvorfor var det problematisk, at den daglige leder også var bestyrelsesformand?
Hvorfor var det kontroversielt og kritisabelt set fra investorer og aktionærers synspunkt? Undersøg, hvornår og hvordan aktieselskabsloven blev ændret, så den daglige leder ikke også kan bestride posten som bestyrelsesformand og vice versa.
2. Andersens forretningsstrategi
Martin Jes Iversen orienterer i del 2 om H.N. Andersens forretningsstrategi for Det Østasiatiske Kompagni. I de følgende tre dele kan du følge, hvordan strategien foldes ud.
Hvad kaldte H.N. Andersen strategien for? Hvad gik strategien ud på? Hvilke fordele var der ved at kombinere skibsfart med handel og industri? I dag kalder man vekselvirkning for internalisering. Indkreds hvad ”internalisering” går ud på.
Og forklar begrebet ”værdikæder”. Behøver der være sammenhæng mellem de forskellige værdiled? Er der ingen grænser for, hvor forskellige områder der kan sættes sammen?
I seriens Del 5 kan du høre om, hvordan det gik for ØK’s skibfart efter flere fatale fejlbeslutninger.
Hvilken betydning fik salget af ØK’s linjefart til A.P. Møller-Mærsk i 1992 for H.N. Andersens forretningsstrategi?
I 1970erne havde ØK-koncernen udviklet sig til et konglomerat. Flemming Højbo fortæller i filmens Del 5 om ØK-konglomeratet. Hvad betyder et konglomerat?
I 1980erne var det god latin inden for erhvervskredse, at virksomheder skulle koncentrere sig om enkelte forretninger og fokusere kerneforretningerne.
Havde ØK spredt sig over for mange områder, som ikke hang sammen? Blev den store spredning ØK’s akilleshæl?
3. Datterselskaber, agenturer og industrielle partnerskaber
Det Østasiatisk Kompagni vækstede lige fra begyndelsen v.hj.a. datterselskaber, agenturer for andre virksomheder og industrielle partnerskaber.
ØK’s første datterselskab blev etableret få år efter Kompagniet var stiftet. I Del 2 fortæller Martin Jes Iversen bl.a. om baggrunden for etablering af Det Russisk Østasiatiske Kompagni. I Del 4 og 5 bliver du orienteret om datterselskabet Dumex.
Hvorfor var det nødvendigt for H.N. Andersen at Det Russisk Østasiatiske Kompagni blev etableret?
Hvad var baggrunden for at etablere Dansk Sojakagefabrik på Islands Brygge? Hang det sammen med H.N. Andersens vekselvirkningsstrategi?
I 1915 blev ”Dampskibsselskabet Orient” stiftet. I del 2 finder du oplysninger om baggrunden for etableringen af ”Orient”.
Hvorfor ønskede H.N. Andersen at placere ØK’s dampskibe i et andet selskab?
Beskriv hvilke planer, Andersen havde for ØK’s linjefart.
ØK havde 50 procent af aktierne i ”Orient”. De blev solgt til Landmandsbanken (i dag Danske Bank) i 1923. Skyldtes det, at ØK havde behov for kapital til nye investeringer? Forslag til opgave: ”Dampskibsselskabet Orient” som case ift. ØK’s brug af datterselskaber.
I 1916 etablerede ØK Nakskov Skibsværft. I del 2 kan du høre om skibsværftet.
Hvilket dansk skibsværft byggede ØK’s moderne dieselskibe? Hvad var baggrunden for at etablere eget værft i Nakskov?
ØK erhvervede den danske medicinalvirksomhed Dumex i 1946. I del 4 og del 5 finder du oplysninger om Dumex.
Hvordan videreudviklede ØK medicinalvirksomheden internationalt? Undersøg hvilken betydning salget af Dumex havde for koncernen ØK og for aktionærerne.
Et af ØK’s vigtigste forretningsområder var at handle på andre firmaers vegne. I Del 4 fortæller Martin Jes Iversen om, hvordan ØK under Mogens Paghs ledelse satsede på industrielle partnerskaber med og agenturer for verdensførende firmaer.
Forklar hvad et agentur går ud på. Hvad var baggrunden for Mogens Paghs satsning på agenturer? Satsede Pagh på at kapitalisere den knowhow, som ØK’s udstationerede havde oparbejdet gennem årtier?
4. ØK-Holding
I seriens Del 3 kan du høre om etableringen af ØK-Holding i 1960. I Del 5 orienterer Martin Jes Iversen om krydsejerskabet mellem Det Østasiatiske Kompagni A/S og ØK-Holding.
Hvad var formålet med at etablere ØK-Holding i 1960? Hvad forstår man ved krydsejerskab? Hvornår og hvorfor blev krydsejerskabet udsat for voldsom kritik blandt aktionærerne?