Litteratur med links til Ytringsfrihed og det politiske system

FILM I – Litteratur med links:

AFSNIT 1: Trykkefrihed 1770 – 1799

Asser Amdisen: ”Johann Friedrich Struensee, 1732 - 1772". Artiklen kan læses på og  downloades fra Aarhus Universitets webportal ”danmarkshistorien.dk”.

Henrik Horstbøll, Ulrik Langen og Frederik Stjernfelt: ”Grov Konfækt – Tre vilde år med trykkefrihed 1770-1773”. Gyldendal 2020. Et storværk i 2 bind med mange flotte illustrationer. I kapitel 1 findes en god beskrivelse af København i slutningen af 1700-tallet, af helstaten Danmark, af københavnerne fordelt på erhverv, deres uddannelsesniveau og læsefærdigheder, og af byens skribentskare. Kapitel 22 handler om trykkefrihedens internationale kort i 16- og 1700tallet, mens kapitel 23 orienterer om J. F. Struensees baggrund og inspirationskilder. Kapitel 28 handler om indskrænkningen af Trykkefriheden oktober 1771 og kapitel 40 sætter Trykkefriheden i perspektiv. Det handler om Trykkefrihedens offentlighed, Trykkefriheden som eksperiment og Trykkefrihedens eftermæle.

Karoline Stjernfelt: "I morgen bliver bedre", bd. 1: Kongen (2016), bd. 2: Dronningen (2020) De to første bind i en anmelderrost tegneserie om trekantsdramaet - Danmarkshistoriens kendteste -  mellem  Christian 7., Caroline Mathilde og Struensee. 

Nanna Maria Jensen: “Censur i Danmark fra 1770 til 1849. Artiklen kan læses på og downloades fra Aarhus Universitets webportal ”danmarkshistorien.dk”.

Rikke Lagersted-Olsen: ”Ytringsfrihed og censur i 1700- og 1800tallet.

Bogtrykkerkunstens historie og den tidligste censur”. Artiklen kan læses på og downloades fra Bakkehusmuseets website ”hvorgaargraensen.dk”

Rikke Lagersted-Olsen: ”Forfatteren Malthe Conrad Bruun censur af en samfundskritiker”. Artiklen kan læses på og downloades fra Bakkehusmuseets website ”hvorgaargraensen.dk”

Rikke Lagersted-Olsen: ”Peter Andreas Heibergs kritik af moral og enevælde”. Artiklen kan læses på og downloades fra Bakkehusmuseets website ”hvorgaargraensen.dk”

Jacob Mchangama og Frederik Stjernfelt: ”MEN: Ytringsfrihedens historie i Danmark”, Gyldendal, 2016. Kapitel 2, s. 131 ff. handler om Struensees hjemby Altona, - en fristad i helstaten. Kapitel 3 handler om Struensee, indførelsen af Trykkefrihedsforordningen, trykkefrihedsdebatten 1771, Struensees fald og om tiden frem til Trykkefrihedsforordningen 1799. 

Ulrik Langen: ”Struensee”, (serien 100 Danmarkshistorier), Aarhus Universitetsforlag, 2018. Den læseværdige Struensee-biografi er skrevet af en af de førende eksperter inden for 1700-tallets historie.

Trykkefrihedsforordningen af 1799. Artiklen kan læses på og downloades fra Aarhus Universitets webportal ”danmarkshistorien.dk”.

”Ytringsfrihedens vilkår og rammer i Danmark. Betænkning afgivet af Ytringsfrihedskommissionens”, 2020. Kapitel 4, der handler ytringsfrihedens historiske udvikling i Danmark, findes afsnit om Struensee, Birkner og P.A. Heiberg. I kapitel 5, der handler om ytringsfrihedens forankring i et demokrati, orienteres om Struensee og oplysningsfilosofien. 

 

AFSNIT 2: På vej mod en fri forfatning 1830 - 1849

1. Jacob Mchangama og Frederik Stjernfelt: ”MEN: Ytringsfrihedens historie i Danmark”, Gyldendal, 2016.

Kapitel 5 handler om trykkefrihedskampen fra Stænderforsamling til Grundlov.

2. René Karpantschof: De stridbare danskere, Gads forlag, 2019. Bogen beskriver forholdene i Danmark omkring 1848 (s. 18 – 82) og orienterer om borgerkrig og grundlov 1848 – 1850 (s. 83 – 186). En læseværdig bog med forfriskende nye vinkler på historien.

3. Bertel Nygaard: Grundloven (serien 100 Danmarkshistorier), Aarhus Universitetsforlag, 2017. Bogen handler om, hvordan udenlandske strømninger og revolutioner påvirker udviklingen i Danmark.

4. Århus Universitets webportal www.danmarkshistorien.dk har adskillige relevante artikler:

”Offentlige debatfora, 1830 – 1849” – Se:

https://danmarkshistorien.dk/leksikon-og-kilder/vis/materiale/offentlige-debatfora-1830-1849/

”Vejen mod grundlov og demokrati, 1830 – 1849” – Se:

https://danmarkshistorien.dk/leksikon-og-kilder/vis/materiale/vejen-mod-grundlov-og-demokrati-1830-1849/

”Inddragelse af befolkningen i den enevældige administration” – Se:

https://danmarkshistorien.dk/leksikon-og-kilder/vis/materiale/inddragelse-af-befolkningen-i-den-enevaeldige-administration/

”Stænderforsamlingerne 1834 – 1848” – Se:

https://danmarkshistorien.dk/leksikon-og-kilder/vis/materiale/staenderforsamlingerne-1834-1848/

”Nationalliberalisme 1840 – 1880” – Se:  

https://danmarkshistorien.dk/leksikon-og-kilder/vis/materiale/nationalliberalisme/

”Orla Lehmann, 1810 – 1870” – Se:  

https://danmarkshistorien.dk/leksikon-og-kilder/vis/materiale/orla-lehmann-1810-1870/

”Bondevennerne”- Se:  

https://danmarkshistorien.dk/leksikon-og-kilder/vis/materiale/bondevennerne/

”Grundlovskampen, demokrati og stemmeret, 1848 – 1849” – Se:

https://danmarkshistorien.dk/leksikon-og-kilder/vis/materiale/junigrundloven-demokrati-og-stemmeret-1848-1849/

”Junigrundloven 1849 og demokratiet” – Se:

https://danmarkshistorien.dk/leksikon-og-kilder/vis/materiale/junigrundloven-1849-og-demokratiet/

Samt en film med Bertel Nygaard ”Grundloven – vedtagelsen af Danmarks første Grundlov”:

https://danmarkshistorien.dk/leksikon-og-kilder/vis/materiale/grundloven-vedtagelsen-af-danmarks-foerste-grundlov-i-1849/

 

AFSNIT 3: Ytringsfrihed i det unge demokrati ? 1870 - 1894

1. Blandt Arbejdermuseet online undervisningsmateriale findes et tema om den tidlige arbejderbevægelse med link til kilder mm.  Se:

https://www.arbejdermuseet.dk/viden-samlinger/arbejderhistorien/temaer/den-tidlige-arbejderbevaegelse/

2. På Århus Universitets webportal www.danmarkshistorien.dk findes relevante artikler om den tidlige arbejderbevægelse og provisorietiden bl.a.:

”Slaget på Fælleden den 5. maj 1872”.  Se:

https://danmarkshistorien.dk/leksikon-og-kilder/vis/materiale/slaget-paa-faelleden-den-5-maj-1872/

”Arbejderbevægelsen, 1872-1940”. Se:

https://danmarkshistorien.dk/leksikon-og-kilder/vis/materiale/arbejderbevaegelsen-1872-1940/

”Louis Pio, 1841 – 1894”. Se:

https://danmarkshistorien.dk/leksikon-og-kilder/vis/materiale/louis-pio-1841-1894/

”Louis Pio: “Maalet er fuldt!” 1872”. Se:

https://danmarkshistorien.dk/leksikon-og-kilder/vis/materiale/louis-pio-maalet-er-fuldt-1872/

”Forfatningskampen, 1866 – 1901”. Se:

https://danmarkshistorien.dk/leksikon-og-kilder/vis/materiale/forfatningskampen-1866-1901/

”Det forenede Venstre og Folketingets krav om parlamentarisme, marts 1873”. Se:

https://danmarkshistorien.dk/leksikon-og-kilder/vis/materiale/det-forenede-venstre-og-folketingets-krav-om-parlamentarisme-1873/

”Provisorieårene 1885-1894”. Se:

https://danmarkshistorien.dk/leksikon-og-kilder/vis/materiale/provisorieaarene-1885-1894/

“Attentatet på Estrup”. Se:

https://danmarkshistorien.dk/leksikon-og-kilder/vis/materiale/attentatet-paa-estrup/

 

AFSNIT 4: Den moderne demokratidebat 1945 - 2009

1. På Århus Universitets webportal www.danmarkshistorien.dk er der mulighed for at gå i dybden med demokratidebatten 1945-1946.

Se: ”Demokratidebatten 1945-46”. Her er links til alle relevante indlæg i debatten.

https://danmarkshistorien.dk/leksikon-og-kilder/vis/materiale/demokratidebatten-1945-1946/

2. Søren Hein Rasmussen: ”Strid om demokratiet”, Aarhus Universitetsforlag handler om efterkrigstidens demokratidebat og præsenterer debattens aktører.

3. Jacob Mchangama og Frederik Stjernfelt: ”MEN: Ytringsfrihedens historie i Danmark”, Gyldendal, 2016. Se afsnittet ”Vagt om demokratiet – Demokratidebatten 1945-46”, s.751- 768.

4. Folketingets vejledning for offentligt ansattes ytringsfrihed:

Se: https://www.ft.dk/samling/20161/almdel/reu/spm/950/svar/1434064/1803529.pdf

5. Ombudsmandens retningslinjer for de offentligt ansattes ytringsfrihed. Se:

https://www.ombudsmanden.dk/myndighedsguiden/specifikke_sagsomraader/offentligt_ansattes_ytringsfrihed/

6. Jesper Peter Christensens kronik i Jyllandsposten 03.05.2015 om offentligt ansattes ytringsfrihed. Se: ”Ytringsfrihed og whistleblowing”

https://jyllands-posten.dk/debat/kronik/ECE7674380/Ytringsfrihed-og-whistleblowing/

7. Sophie Meyer Mikkelsen skriver om de offentligt ansattes ytringsfrihed på de sociale medier. Se:

https://kammeradvokaten.dk/nyheder-viden/nyheder/2017/03/offentligt-ansattes-ytringsfrihed-paa-de-sociale-medier